HVORDAN OPNÅR VI EN CO2 REDUCERET BETON?
I Unicon har vi i flere år arbejdet på at reducere CO2 aftrykket af vores betoner ved at anvende spildprodukter fra andre industrier såsom flyveaske og mikrosilica, der med sine pozzolaniske egenskaber bidrager positivt til både den friske betons rheologiske egenskaber og til betonens styrkeudvikling, men også til reduktion af det samlede CO2 aftryk.
Vi arbejder også kontinuerligt på at reducere vores samlede cementindhold i betonen, da cement er den komponent som bidrager til størstedelen af en betons CO2 aftryk.
Samlet set har de ovennævnte og flere tiltag ledt til, at vi i dag anvender en optimeret udgave af vores standardbetoner. Disse standardbetoner udgør grundlaget for vores UNI-GREEN produktserie, hvor vi erstatter den traditionelle RAPID cement en ny cementtype kaldet FutureCEM.
FutureCEM er defineret som en portlandkompositcement med notationen CEM II/B-M(Q-LL) 52,5 N (LA). I denne cementtype har man erstattet ca. 30% af de CO2 belastende cementklinker med calcineret ler og kalkfiller. Fordi disse komponenter optræder med et signifikant lavere CO2 aftryk, så opnås en CO2 besparelse på ca. 29% i FutureCEM. En beton består dog ikke udelukkende af cement, hvorfor der i betonen kan opnås op til ca. 25% CO2 reduktion i forhold til standardbeton.
EKSPONERINGSKLASSER GIVER NYE MULIGHEDER
I Danmark har man i mange år anvendt de velkendte miljøpåvirkninger, som førhen blev kaldet miljøklasser. Ved at specificere en miljøpåvirkning for en betonkonstruktion har det tidligere været underforstået, hvilke eksponeringsklasser der er specificeret for konstruktionen.
Trods at UNI-GREEN beton kan anvendes i alle miljøpåvirkninger, så skal man være opmærksom på, at det ikke er accepteret i alle eksponeringsklasser.
Så for at kunne udnytte det bedst mulige potentiale for at anvende CO2 reduceret beton til sin konstruktion, vil det nu være nødvendigt at angive eksponeringsklasser for sine konstruktioner, som førhen har været specificeret som Aggressiv og Ekstra Aggressiv miljøpåvirkning.
Et eksempel på denne vurdering kunne være en beton som er specificeret Aggressiv miljøpåvirkning, men hvor konstruktionen reelt set ikke er udsat for et miljø, som kræver eksponeringsklasserne XS2 eller XF2. Hvis disse eksponeringsklasser kan udelades, så er det fuldt ud acceptabelt af anvende UNI-GREEN beton til konstruktionen.
Det vil derfor altid være en fordel at vurdere og specificere de reelle eksponeringsklasser for sin konstruktion fremfor udelukkende at anvende de generelle miljøpåvirkninger.
CO2 REDUCERET BETON SOM ER SYNLIG FOR DET BLOTTE ØJE
På grund af UNI-GREEN betonens indhold af calcineret ler, så opnår betonen en karakteristisk svag brunlig eller beige farve. Som betonen hærdner op, går denne farve dog mere mod den velkendte betongrå farve. Men fugtes den hærdnede beton f.eks. i form af regn, så vil betonen igen fremtræde med en svag gråbrun farve. Når man bygger med UNI-GREEN beton kan man derfor se med det blotte øje, at man har anvendt en CO2 reduceret beton.
Man bør derfor også være opmærksom på tilstødende støbninger, hvis der anvendes både UNI-GREEN beton og vores standardbeton i samme projekt, da der i disse skel kan opstå en synlig farveforskel.
BESKYT DIN BETON MOD UDTØRRING
Det har alle dage været en god idé og for det meste også et krav at sørge for udtørringsbeskyttelse af sin beton. Når man anvender UNI-GREEN beton vil det være nødvendigt med en skærpet opmærksomhed på dette, da UNI-GREEN er mere følsom overfor udtørring. Dette gør sig specielt gældende for overflader, som er udført under blæst og høj sol, hvor luftfugtigheden er lav og temperaturen stiger.
Det anbefales derfor altid at påføre udtørringsbeskyttelse i form af plastik eller forseglingsmiddel (curing) straks efter udstøbning af betonen.