
MILJØVAREDEKLARATION / EPD
Miljøvaredeklarationer/EPD fra Unicon - Et værktøj til vurdering af bæredygtig omstilling

ENVIRONMENTAL PRODUCT DECLARATION
EPD er en forkortelse af det engelske udtryk Environmental Product Declaration som på dansk betegnes som en Miljøvaredeklaration. Som det fremgår af betegnelsen, så er en EPD en deklaration, og i denne deklaration kan man finde oplysninger om produktets indvirkning på miljøet baseret på affaldsgenerering, energi- og ressourceforbrug, samt udledning til det omgivende miljø.
Fordi en EPD er bygget op efter nogle fastsatte standarder, så er det også muligt at sammenligne forskellige produkter. EPD’er kan anvendes som et værktøj til at vurdere den mest optimale løsning ved at indgå som dokumentation af bl.a. aftrykket for CO2-eq. En EPD er ikke et certifikat som garanterer bæredygtige produkter, men en EPD er derimod en deklaration som tydeligt og transparant kommunikerer et produkts miljømæssige påvirkning.
FAKTA OM UNICON EPD
Udarbejdet efter standarderne
EN 15804+A2:2019
Gyldighedsperiode
5 år fra udstedelsestidspunktet
Tredjepartsverificerede
Ja
Udgivet i database
EPD GLOBAL
Geografisk område
Danmark
Deklareret enhed
1 m3 beton
EPD Moduler
A1, A2, A3, A4, C1, C2, C3, C4 og D
I Unicon udarbejder vi produktspecifikke og projektspecifikke EPD’er for vores betoner. Disse EPD’er vil kunne erstatte brugen af generiske tal fra LCAbyg eller Ökobau databaserne, som er behæftet med en vis usikkerhedsfaktor.
PRODUKT EPD
I Unicon har vi udarbejdet en række produkt EPD’er som ligger offentligt tilgængeligt i EPD-GLOBAL database. Produkt EPD'er fra Unicon dækker over et års produktionsdata fra et landsdækkende gennemsnit af den specifikke betontypes produktkategori. Dette gennemsnit inkluderer derfor konsistensvarianter af betontypen, variationer i maksimal stenstørrelse og variation af bindersammensætning. Alle produkt EPD’er er udarbejdet med en gennemsnitlig kørselsafstand på 17,1 km fra produktionssted til byggeplads.
PROJEKT EPD
I Unicon kan vi også udarbejde de mest nøjagtigt beregnende projektspecifikke EPD’er. Denne form for EPD’er er baseret på en specifik betonrecept i en bestemt konsistensvariant og med en bestemt maksimal stenstørrelse leveret med den aktuelle kørselsafstand til byggepladsen. En projektspecifik EPD regner derfor på det specifikke scenarie til et bestemt projekt. Der kan derfor også opnås fuld sporbarhed til den udførte kvalitetssikring på byggepladsen, da den anvendte betonrecept fremgår både af den projektspecifikke EPD såvel som følgesedlerne for hver levering. Da denne type EPD’er skal udarbejdes netop til det pågældende projekt, så kan de laves på bestilling ved at tage kontakt til Unicons tekniske afdeling af produktingeniører. For omkostninger forbundet med udarbejdelse af projektspecifikke EPD’er henviser vi til Unicons gældende prisliste.
UNICONS TEKNISKE AFDELING MAIL: TEKNOLOGIOGKVALITET@UNICON.DK
