JOB OG KARRIERE

BLIV EN DEL AF ET SOLIDT HOLD MED STÆRKE KOLLEGER

Beton til tiden og med høj kvalitet og service. Så enkelt kan opgaven faktisk beskrives, når du arbejder på en af vores 40 betonfabrikker i Danmark. Det virker måske simpelt. Men når du kommer indenfor, opdager du, at kundernes hverdag og projekter afhænger af dig og dine kolleger og jeres tekniske viden og praktiske evner. Det er jer, der tager imod bestillinger, planlægger produktion på fabrikken, disponerer beton- og pumpebilerne, løser eventuelle tekniske og logistiske udfordringer og leverer den friske beton ude på byggepladserne.


Kan du mestre maskinerne og efterlade solide aftryk?

Vil du sidde i førersædet på ret vilde og avancerede køretøjer, så hold øje med ledige jobs som beton- eller pumpechauffør i Unicon. Du får en hverdag pakket med kørsler og kunder, og hvor dit humør og dine evner sikrer dig anerkendelse og respekt ude på byggepladserne og blandt dine kolleger. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion i jobbet, så du mestrer det praktiske, tekniske og sikkerhedsmæssige og er klædt godt på til at sætte solide aftryk hos kunderne, sjakkene og de projekter, vi leverer beton til.

Er du hærdet til at styre en solid betonproduktion?

Vil du mestre kunsten at fremstille og levere verdens mest anvendte byggemateriale hos en markedsleder, så hold øje med ledige jobs i produktionen på vores fabrikker. Som produktionsassistent er det for eksempel dig, der tager imod kundernes bestillinger og forvandler dem til driftssikre produktions-, vagt- og køreplaner. Det kræver en solid sans for samarbejde og et køligt overblik, når det er dig, der holder styr på betonmængder, blandingsforhold og kørslerne fra fabrikken, så den rette beton lander på de rigtige byggepladser.

Jeg er gået fra at køre betonen til rollen
som produktionsassistent, og nu er jeg
endda blevet udnævnt til lederaspirant.

Ib Jepsen, Produktionsassistent