Danmarkshistoriens største uafbrudte støbning

Danmarkshistoriens største uafbrudte støbning

Torsdag 11. og fredag 12. marts 2013 leverede Unicon betonen til Danmarkshistoriens største uafbrudte støbning.

470_unicon_metrobyg0I

Nørrebroparken i København skulle der støbes bundplade i den første af skaktene på Metro Cityringen. Det er i denne skakt at den første boremaskine skal samles og påbegynde selve udgravningen af tunnelrørene til den kommende metro. Bundpladen, som blev støbt i 35 meters dybde, er 70 meter lang, 20 meter bred og op til hele 3 meter tyk. Samlet set blev det til Danmarkshistoriens største uafbrudte støbning på godt 3.600 m³.

Projektchef i Unicon Mogens Bygballe fortæller: “Støbningen forløb godt og de 3.600 m³ blev planmæssigt udstøbt i løbet af godt 40 timer. Jeg var imponeret over den entusiasme der blev udvist fra alle involverede i støbningen lige fra start til det sidste pumpeslag fredag nat kl. 02:28. Logistikken fungerede som den skulle, og betonkvaliteten var i orden, så der er stor ros til Unicon fra både entreprenør og bygherre”.

Betonen blev leveret fra Unicons fabrikker i Ejby og Avedøre med i alt 22 betonbiler, som kørte i døgndrift. På byggepladsen sørgede 3 af Unicons 46 meter lange betonpumper for, at betonen blev placeret korrekt, dybt nede i den københavnske undergrund. Til at producere de 3.600 m³ beton blev der blandt andet brugt 1.200 tons lavalkali cement, 2.000 tons sand og 3.700 tons granit.

Du kan se mere om metrobyggeriet og byggeriet I Nørrebroparken her:
http://www.youtube.com/watch?v=CCitch-paTE&feature=player_detailpage

470_unicon_metrobyg1

Du kan også se en film fra en tidligere støbning af toppladen i Nørrebroparken:
http://www.youtube.com/watch?v=Yuu5ktwaFck&feature=player_detailpage

470_unicon_metrobyg4

Inden længe vil der desuden blive offentliggjort en film fra støbningen af den omtalte bundplade.