Unicon Logo
 
 
 
 
 
 
 
Historie
26. april 1926 
                image for use on Danish history
Den 26. april 1926 blev De Danske Betonfabrikker A/S, i daglig tale KH Beton, etableret af civilingeniør Kristian Hindhede, der ønskede at starte en produktion af færdigblandet beton. Han havde ikke alene visionerne til at gøre det, men også modet. Denne fremsynethed har præget vores virksomhed lige siden. Fantasi, dynamik og evne til at ville være bedst er stadigvæk typiske karaktertræk hos medarbejderne i Unicon. Egenskaber, der i alle årene har været forudsætningen for selskabets udvikling - fra lokal betonfabrik i København til Skandinaviens største producent af fabriksbeton.

I 1960'erne og 70'erne blev der opbygget en stærk position i Danmark. I 1984 blev aktiviteterne udvidet til også at omfatte Norge, Sverige og Polen. Efterhånden opstod behovet for at forene kræfterne og udnytte stordriftsfordelene. I 1987 blev det derfor besluttet, at otte betonselskaber i FLS-Gruppen skulle fusioneres til ét selskab: Unicon.
Fra 1984 til 1999 voksede Unicon voldsomt, og i slutningen af 1999 bestod Unicon af tre produktdivisioner, der var placeret på det europæiske kontinent, det amerikanske kontinent og i Asien. Omsætningen var vokset til 3 mia.kr., men virksomheden var geografisk spredt for meget til at kunne udnytte stordriftsfordele og viden fra selskaberne, hvilket bevirkede, at indtjeningsniveauet for virksomheden var for lavt. Med baggrund heri blev det besluttet at lave en ny strategi, hvor man fokuserede på ét produktområde, nemlig fabriksbeton og ét geografisk område, nemlig Nordeuropa. Dette betyder, at Unicon i dag har frasolgt produktområder i flere lande, og at Unicon i dag er Skandinaviens største fabriksbetonudbyder med 88 fabrikker fordelt i Danmark, Norge og Sverige.

 
 
 
 
 

Member of  Aalborg Portland logo